Sansemotorikken fortæller din krop, hvad den skal gøre!

 
Sansemotorik er bearbejdning af alle påvirkninger der rammer kroppen, som fortolkes, samles til en helhed og sendes rundt i kroppen med et svar som en bevægelse og reaktion.

Sansemotorik danner grundlag for vores styring af kroppen og er fundamentet for alle de færdigheder vi mennesker skal lære at mestre. 
Den nederste hjernedel sidder i forlængelse af rygsøjlen, her samles alle sanseindtrykkene fra kroppen. Sanseindtryk fra hud, led, muskler, balance, hørelse, syn, lugt, smag.  Efter bearbejdning sendes de videre i hjernen, og dette kaldes sanseintegration. Hvis hjernen ikke sorterer rigtigt, bliver der sendt forkerte informationer ud i kroppen. Kroppen vil derfor ikke kunne fungere som forventet, og hensigtsmæssigt på den situation vi er i.
Dette er fundamentalt for indlæring og social adfærd.

Derfor:  Kan bevægelser der før var svære at udføre, fordi der blev brugt unødig energi på dem, blive (efter træning) automatiseret og derfor nemmere at udføre. Dette vil medføre at den energi, der tidligere har været anvendt til at styre de basale dele i kroppen, kan anvendes til helt andre formål. Det ved vi erfaringsmæssigt får selvtilliden og selvværd til at stige. 

Sansemotorik kaldes også grundmotorik.  
De primitive sanser er med til at integrere grundmotorikken og det er derfor vigtigt at blive beviste om disse.  Labyrint- taktil,- og kinæstesisansen, (de primitive sanser, fordi de bliver dannet først i fosteret). På givne tidspunkter sætter disse sanser gang i en række reflekser, der i en bestemt rækkefølge hjælper barnet på vej mod den bevidste beherskelse af kroppen. Grundmotorikken udvikles primært inden for barnets første 18 måneder - herefter skal de i hverdagen vedligeholdes med den rette stimulation.

Labyrintsansen /vestibulæresans:  Den vestibulæresans udvikles omkring 7. graviditetsuge. Beskyttet af knogler sidder den vestibulæresans ved det indre øre og består af tre buegange, hvori der er en væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges ift. tyngdekraften og hvilket tempo vi bevæger os i.  Det registreres af et sanseorgan, der giver besked til hjernen om hovedets stilling og acceleration/deceleration på alle planer (fremover, bagover, til siderne og rundt om en akse). Et tredimensionelt system! Et barn, hvis mor har måtte ligge stille under graviditeten, har ikke kunnet træne labyrintsansen på samme måde, som et barn hvor moren har været i gang hele tiden. Dvs. Hvis moren bevæger sig og er aktiv i svangerskabet, træner hun barnets labyrintsans.
Foruden de tre buegangene findes der i labyrintsystemet to små sække med sanseorganer, der registrerer, om man er i ligevægt, eller om man er ved at falde. Desuden registrerer de to små sække, de lige bevægelser af hovedet (frem, tilbage, op og ned). Labyrintsansen er altså den ubevidste balancesans, og en forudsætning for den bevidste balance. Hvis labyrintsansen fungerer dårligt, vil man føle ubehag og svimmelhed ved bevægelse af hovedet, og når  man f.eks. gynger, triller, slå kolbøtter eller køre i karrusel.

Børn med øresmerter og mellemørebesvær kan have dårlig balance, fordi at barnet holder hovedet stille, når det gør ondt i øret og hovedet, og derfor bliver labyrintsansen ikke stimuleret.

En dårligt stimuleret labyrintsans kan i enhver alder trænes op.

Taktilsansen:  Denne kaldes også følesansen. Det er dén sans, der tidligst udvikles hos fosteret, og det er i gennem den at barnet mærker verden Den er grundlæggende for den sansemotoriske udvikling. Barnet oplever kontakten og nærheden med mor og far gennem følesansen, og den har stor betydning for barnets oplevelse af tryghed.  Følesansen er overalt på kroppen i huden i form af sanseceller, som kan registrere berøring, smerte, kulde og varme. Nogle områder har en større koncentration af disse celler og derfor er der forskel på hvor godt vi mærker forskellige steder på kroppen. F.eks. mærker vi stimuli tydeligere i munden og på fingerspidserne end på ryggen. Der skelnes mellem: Den beskyttende – påvirkningen kommer udefra, og den diskriminerende – barnet er aktiv i verdens beskaffenhed. Den beskyttende taktilsans er en ubevidst sans. Den har især betydning for kropsfornemmelse og for, om bevægelser bliver præcise. Derudover har den betydning for kontakten med andre mennesker. Er denne sans understimuleret vil enhver berøring føles ubehagelig eller ligefrem gøre ondt. Børn vil reagere ved berøring med enten at være passiv og trække sig socialt eller sige fra ved enten at slå eller bide. Barnet har ofte svært ved at finde ro og koncentrere sig. En dårlig stimuleret taktilsans kan optrænes ved den rette berøring og stimulering af huden, dette kan vi hjælpe med.

Kinæstesisansen: Kinæstesisans betyder fornemmelse for muskel- og ledfunktion. Det vil sige fornemme hvor jeg befinder mig og hvad kroppen gør. At spænde og slappe af, bøje og rette ud og finde ud af hvor legemsdele befinder sig. For at bevægelserne skal være i orden, må muskler, led og sener arbejder præcise.  Børn med dårlig kinæstesisans er ofte klodsede, vælter ting eller falder meget. Man skal vide hvor arme og ben befinder sig på kroppen og skulle kunne koordinere bevægelserne, således at de bliver udført til formålet.
Kinæstesisansen gør bl.a. at barnet stopper en bevægelse, og arbejder imod, for at kroppen har sit lodrette midtpunkt. Hvis kinæsthesisansen ikke er tilstrækkeligt udviklet, hænger det tit sammen med at både taktil-og vestibulæresansen heller ikke er helt på plads. Rum-og retningsopfattelsen og kropsbevidsthed kommer på plads ved at denne sans gøres bevist og det kan vi hjælpe med.

Synet: Vi oplever en stor del af verden gennem synsindtryk. Spædbarnet er nærsynet ved fødslen og ser bedst på 20-30 cm afstand. Barnets syn udvikles dog hurtigt og er fuldt udviklet omkring 6 måneders alderen. Den mest avancerede finmotorik vi har, er synet. Synet har meget hurtige, små og præcise bevægelser, som vores øjne vil lære at udføre i udviklingen af den visuelle evne. At kunne se, hjælper med at erkende og forstå, -at få et indtryk af afstand, -begreber, dimensioner. Synssansen spiller også en stor rolle i forhold til kontakt og samspil med andre mennesker og den spiller en stor rolle i forhold til motorikken i samspil med føle, balance- og muskel- og ledsans. Derudover er det vigtigt for læsningen at have et optimalt samarbejde i øjnene - Samsyn. Hvis der er manglende samsyn kan problematikker med bogstaver der hopper, ord der læses bagfra, ombytter og spejlvender bogstaver og lignende opstå. Dette kan vi afhjælpe ved enkelte øvelser. Ved yderligere synstræning henviser vi til en optiker.  

Lugtesans og smagssans: Lugtesans og smagssans er veludviklede allerede ved fødslen og barnet kan genkende sin mor alene ved hjælp af lugten. Det giver barnet mulighed for at søge omsorg, beskyttelse og kontakt hos mor. Smagssansen er hos spædbørn udviklet til at kunne skelne modermælk, som har en sødlig smag og afvise alt der ikke har denne sødlige smag.

Høresansen: Høresansen stimuleres allerede fra fostertilstand hvor barnet kan opfange lyde meget tidligt i graviditeten. Dit barn har vænnet sig til lyden af dit hjerteslag, din stemme og lydene ude fra verden, mens det lå i din mave. De lyde der er velkendte for barnet inde fra maven, kan ofte virke beroligende, mens det kan reagere voldsomt og blive utryg ved nye, ukendte eller uventede lyde. Hørelsen har stor betydning for den sproglige udvikling fordi bl.a. ens udtale afhænger af om man hører ord korrekt. Høresansen hjælper desuden også med, når vi skal fornemme rum, retning og afstand.  Hørelsen har en afgørende faktor i forbindelse med indlæring, sprog, udtale, koncentration og adfærd. Vi tilbyder individuelt Lydtræning som en "Stand alone" træning, hvis man oplever kun at have problemer med det auditive. Men også som en vigtig del af det at få krop, syn og hørelse til at samarbejde i hjernen. Se afsnittet om Auditiv Stimulation.

Vi kan hjælpe børn og voksne med at forbedre deres adfærd via simple fysiske øvelser.